Links

Andre forvaltningsselskaber i Danmark 

KODA er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark, er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlag repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles i en offentlig sammenhæng - den såkaldte offentlige fremførelse - i Danmark, Grønland og Færøerne. 

Gramex er godkendt af Kulturministeriet til som fællesorganisation for udøvende kunstnere og fremstillere af lydoptagelser at gøre krav på vederlag for offentlig fremførelse af lydoptagelser inden for det danske område, jfr. § 68 i lov om ophavsret. Gramex varetager tilsvarende rettigheder i udlandet i det omfang, dette følger af gensidighedsaftaler med tilsvarende institutioner i andre lande.

NCB (Nordisk Copyright Bureau) er et nordisk-baltisk selskab der i samarbejde med tilsvarende copyrightselskaber verden over administrerer rettighederne til indspilning og kopiering af musik på cd, dvd, film, video, internettet m.v. for komponister, sangskrivere og musikforlag.